Ærø er en af de nok mest kendte turistmål i Det Sydfynske Øhav. Her er ingen bro men en færge; hvilket giver tid en anden dimension. Øen er en selvstændig kommune og er, foruden at væren en skøn ø, også meget aktiv for at tiltrække og fastholde nye som gamle beboere, aktiviteter, events og lignende. Tidligere var øen delt i to og kun forbundet med en smal landtange, hvor vejen mellem hovedbyerne Ærøskøbing og Marstal ligger. Øens tredje største by er Søby mod Vest, hvorfra der også afgår færge. Byen Marstal, den gamle skipperby, er øens største by, hvad angår indbyggerantal. Ærøskøbing er øens købstad og hovedby.
Øen er en såkaldt Drumlinbakke - et istidslandskab med rullende bakker. Her er mange levende hegn, men kun meget lidt skov, da denne tidligere blev brugt til fyrring og til skibsbyggeri, men her er til gengæld et rigt fugleliv.Øen er et yndet mål for lystsejlere og sommergæster, og den er da også både smuk og gæstfri - og eventyrlig med sin egen rolige og barske charme.
Fakta:
Der er 7.500 indbyggere på Ærø, der tidligere var delt i to kommuner, men nu er sammenlagt til en. Øen er på 90 km2