Oplev 5 øer & 4 færger

4 dages let ø-vandring på Bjørnø, Lyø, Avernakø, Drejø og Skarø

Dette er en specialtur - som byder på fuld forplejning og masser af gode ø-fortællinger undervejs.

 

Øhop! - vandring over ø og vand

Det Sydfynske Øhav er et af verdens største oversvømmede istidslandskaber... og er under fortsat forandring - hvilket adskiller øhavet fra de andre skandinaviske "skærgårde". Øerne har været beboet i årtusinder, og vores udnyttelse af hav og land har sat sine spor, som du stadig kan opleve i Øhavet.

Ude på øerne er der en helt speciel stemning og ro. Øboerne er åbne og ærlige, der er fokus på de gode ting i livet, og tingene går i deres eget tempo. På øerne finder du både gode strande, specielle overnatningssteder og naturoplevelser ud over det sædvanlige.

På denne 4 dages vandretur i Det sydfynske Øhav besøges Bjørnø, Lyø, Avernakø, Drejø og Skarø. Der er fuld forplejning og gode senge undervejs.

3 gode dage

Forslag til program

Dag 1: Faaborg og Bjørnø - Faaborg
Ankomst til Faaborg mellem 10:00 - 11:00, og tid til tjek ind på det hyggelige vandrehjem. Tur til Bjørnø. Det tager blot 17 minutter at sejle til Bjørnø. På Bjørnø bliver vi modtaget af Bjørnøbo og guide Asger, som vil tage os med rundt på øen. Asger er altid god for fortællinger om såvel historien som det at være øbo. Retur til Faaborg - og eftermiddag på egen hånd til at gå på opdagelse i den gamle købstad. Vandrehjemmet er nabo til Faaborg Museum; Fynboernes eget museum, og en arkitektonisk perle. -og bestemt et besøg værd. Middag på Faaborg vandrehjem.

Antal km: 7
Måltider: - / - / A
Overnatning: Faaborg Vandrehjem

Dag 2: Faaborg-Lyø-Avernakø
Efter en dejlig morgenmad, og udstyret med en god madpakke er der afgang med Ø-Færgen Faaborg III. Ø-Færgen sejler i trekantssejlads mellem Faaborg- Lyø - og Avernakø. Første stop er Lyø Ved ankomsten til Lyø bliver mange overraskede over stilheden, den rene luft, den smukke natur, havet og ikke mindst den gamle landsby med de mange bindingsværkshuse, som de synes ligner noget fra en Morten Korch film. Lyø oplevede aldrig udskiftningen i forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og derfor ligger gårdene stadig samlet omkring gadekær og giver landsbyen et unikt præg, som har givet den betegnelsen bevaringsværdig. Udover den smukke landsby og kirke som vi passerer et par gange, vandrer vi ud til Revet og Klokkestenen samt slår en bue rundt om Lyø lille istidslandskab mod sydøst. Ud på eftermiddagen vandrer vi atter mod den lille havn - og mødes igen med Ø-færgen. Turen går nu mod Avernakø. Ved ankomst til Avernakø er der ca. 2 km op til Avernak by og den gamle skole - som i dag er omdannet til et hyggeligt Landhotel. Landhotellet bestyres af Gitte "G" - som vil forkæle os først med hjemmebag, og senere god mad baseret på Øens egne råvarer.

Antal km: 15
Måltider: M / F / A
Overnatning: Avernakø Landhotel

Dag 3: Avernakø - Korshavn - Drejø
Efter afsked med Landhotellet går vi af den gamle vikingevej Skallevejen mod landsbyen Munke og Drejet. Vi passeret Majtræet i Avernak by. Avernakø er blot et af to steder i Danmark som har bevaret Majtræet, der er et gammelt frugtbarhedssymbol, og en bøn til guderne om at få en god høst på marken. Pinselørdag rejses majtræet, som også fungerer som øens officielle flagstang. Skallevejen tager os forbi en del vandhuller hvor Klokkefrøen stortrives, og mod landsbyen Munke - med øens anden majstang. Herfra videre mod Drejet. Drejet er navnet på dæmningen fra 1930'erne som forbinder de to oprindelse øer; Avernakø og Korshavn. En charteret passagerbåd henter os ved den lille havn i Korshavns Bro og sejler os til Gammelhavn på Drejø. Ankommet på Drejø går turen mod Drejø by - hvor vi skal overnatte på kroen. I Drejø by finder man også Gl. Elmegaard som både er cafe og museum. På museet er der bl.a. en model der viser Drejø by før den store brand Skt. Hans dag i 1942, som næsten udbrændte hele byen.

Antal km: ca. 12 km
Måltider: M / F / A
Overnatning: Drejø Kro

Dag 4: Drejø - Skarø - Svendborg
Formiddagen på Drejø. Vi går mod vest mod Drejet - og Drejø Klint. Nu er vi på Øen i midten af verden, hvorfra der er lige langt til de andre øer i alle verdenshjørner. Retur mod Drejø by, passerer vi Drejø's lille kirke, og går mod Havnen - og Færgen Højestene som forbinder Drejø med Skarø og Svendborg. Ankomst til Skarø og frokost hos Gitte "Sommersild". Efter den dejlige frokost - vandrer vi mod Skarø kirke, og ser blandt den engelske flyvergrav. Tilbage i Skarø by - kunne vi passende slutte øen af med den berømte Skarø is. Afgang med Højestene og kurs mod Svendborgsund og Svendborg.

Antal km: ca. 12 km
Måltider: M / F / -

Mere info

Mere info

Dato: 22.august - 25. august

 

Inkluderet i prisen:

3 overnatninger
3 x Aftensmåltider
3 x Frokost
3 x Morgenmad
Færge: Faaborg – Bjørnø
Færge: Faaborg – Lyø - Avernakø
Ekstra færge/båd: Korshavn-Drejø
Færge: Drejø-Skarø
Færge: Skarø – Svendborg
Turleder fra Aktiv Øhav og lokale guider/fortællere

Ikke inkluderet:
Snacks og drikkevarer
Evt. transport fra Svendborg til Faaborg

 

 

Booking

Booking

Du kan booke og betale denne tur direkte via Visit Danmarks Oplevelses Booking.
Herefter bliver dine reservationer bekræftet og vi sender dig en faktura og rejseinformation.


Har du spørgsmål til turen - så tøv ikke med at kontakte os på info@remove-this.aktivohav.dk eller 8830 4520

 

1.985,00 kr.

Gruppetur.
Max. 10 deltagere

Cykelweekend med Øhop!

Faaborg danner rammen om en smuk og anderledes weekend/miniferie.

I får 3 dejlige dage i Det Sydfynske, hvor cyklerne bringer jer igennem smukke landskaber, idylliske landsbyer, småbutikker, museer og kulinariske oplevelser.

.

Pris: 1.695,00 DKK

Sydfynske dage til hest - de Luxe

Miniferie på Riderute Sydfyn for dig og din hest.

De Luxe tur for alle typer af ryttere med alle slags heste.Danmarks måske smukkeste riderute byder på gamle herregårdsskove, små snoede skovstier, kuperet terræn og lange stræk...

Pris: 2.665,00 DKK

Avernak & Æd!

På Avernakø kan du få en af de mest fascinerende fiskeoplevelser…

Og på øen fanges der havørreder året rundt med højsæson i forår og efterår.

Pris: 1.985,00 DKK

Ærø & Øhavsstien på egen hånd

Ærø & Øhavsstien på egen hånd. 3 dages vandring med fast base.

Ærø er noget helt unikt bl.a. på grund af dens fantastiske udsigter, forskellige landskaber og unikke kultur. Der vil på denne tur være indlagt forskellige...

Pris: 1.990,00 DKK

Øhop - Over ø og vand

Øhop & Ferrytales ! 5 Øer og 4 færger. Tag med på denne unikke vandring tværs over Det Sydfynske Øhav.

Pris: 2.440,00 DKK

Aktiv Øhav

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2314

Annoncering

Annoncering er gratis! Du betaler kun pr klik.
Du opdaterer selv dine produkter, tilbud og annoncer, eller du kan bede Aktiv Øhav om at gøre det. Dermed er du sikret et optimalt resultat. 

Har du lyst til at blive en del af Aktiv Øhav portalen - så kontakt os gerne allerede nu.