Store sagn & herlige helte

Svendborg:
Sagnet fortæller, at kampen mellem Skt. Jørgen og dragen - en kendt kristen myte - foregik i Svendborg i en lund ved dét, der i dag er Skt. Jørgen kirken. Da Skt. Jørgen vandt over dragen og dermed vandt den dusør, der var forbundet med drabet - skænkede han pengene til stedets syge og fattige og bliver gjort til helgen for netop denne befolkningsgruppe. Skt. Jørgens kirken i Svendborg er da også oprindeligt bygget som kirke for syge og spedalske - der ikke måtte benytte kirkerne inde i byen.

Ærø:
Et sagn fra Ærø siger, at Helhesten i nyere tid besøgte Ærøskøbing. Helhesten er den nordiske dødsgudindes hest, der altid forsøgte at lokke folk op på sin ryg for at tjene dem som ridehest. Den der først er kommet op, kan dog ikke slippe ned. En nat da vægteren i Ærøskøbing blev doven, sprang han op på en løsgående hest. Men han kom til at ride hele byen rundt uden at kunne komme af. Først ved rådhuset slap han mirakuløst af, og han bandt hesten ved et træ. Men da han næste dag kom for at se til den, fandt han kun en høvlspån! Og så var det jo selvsagt, at det havde været en Helhest, mente han!

Langeland:
Mellem Lindelse og Fuglebølle sogn ligger Langelands største kampesten, Søstenen. Sagnet siger, at det var en vred troldkvinde, der kastede stenen - fra Lolland. Troldkvinden skulle være blevet så vred over kirkeklokkerne fra Strynø Kirke, at hun tog en sten for at kaste den mod kirken. Men kræfterne rakte ikke, og stenen faldt ned på Langeland. Senere hen blev stenen dér, hvor storken hentede babyer!!

Aktiv Øhav

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2314

Annoncering

Annoncering er gratis! Du betaler kun pr klik.
Du opdaterer selv dine produkter, tilbud og annoncer, eller du kan bede Aktiv Øhav om at gøre det. Dermed er du sikret et optimalt resultat. 

Har du lyst til at blive en del af Aktiv Øhav portalen - så kontakt os gerne allerede nu.